Om forhistorien bag ”Barnets Hus”:
1916
Historien tager sin begyndelse i midten af 1. ver-denskrig (1914 – 1918). Det er en periode med stor vareknaphed, dyrtid og lønninger, der ikke følger med priserne, arbejdsløshed og mange andre pro-blemer, som især rammer enlige mødre og børne-rige familier særlig hårdt. Værst er nøden i Køben-havn på det fattige Vesterbro, og det er bl.a. af den grund, tanken om et Barnets Hus opstår.
En anden grund eller forudsætning er forsørgelses-lovgivningen, bestående af Fattig- og Værgeråds-loven. Kan forældrene p.g.a. sygdom, arbejdsløs-hed el. lign. ikke tage vare på deres børn, stilles familien over for virkning-erne af disse love: Offentlig pasning, registrering og undersøgelser, fratagelse af forældremyndighed og prestigetab i form af fattighjælp.
En 3. og væsentlig forudsætning er Margrethe Nielsen, formand for ”De samvirkende forældre-foreninger”, der består af forældreforeninger ved skolerne i København og på Frederiksberg. Heri-gennem har Margrethe Nielsen forholdene tæt inde på livet.
Hendes kongstanke er, at der indrettes en ny form for børnehjem eller børnepasning for at hjælpe forældre og børn. Er der et midlertidigt pasnings-behov af den ene eller anden årsag, skal forældre-ne kunne få børnene passet under forsvarlige for-hold i privat regi, indtil de kan vende hjem igen og uden at blive indfanget i det offentlige system med krænkende registrering og undersøgelse.
Margrethe Nielsens kongstanke bygger på en idé fremsat nogle år forinden af afdøde folketingsmand (S) Peter Sabroe (1868-1913), der var dybt enga-geret i børnenes sag, og fra folketingets talerstol bragte mange børneskæbner frem i lyset for at på-virke sagsbehandlingen og lovgivningen til fordel
for forskellige børnegrupper, men det er Margrethe
Nielsen, der sætter fokus på børnesagen – og starter den økonomiske indsamling til oprettelse af et børnehjem ved at donere sin indtægt på 12,50 kr. fra en artikel i Børnesagens Tidende!
1917
Tankerne om et ”Barnets Hus” fremsættes før-ste gang offentligt på møde om ”Børnesagen” på Nyborg Strand i 1917. Her forøges den nydannede ”fondskapital” med 10 kr. fra en tilstedeværende præst, og ”Julestjernen” giver 1.000 kr., der sammen med andre beløb bringer kapitalen op på 1.112 kr.
Margrethe Nielsen danner meget snart en komite, der vælger et arbejdende Forretningsudvalg med folketingsmand (S) Vilhelm Rasmussen (1869-1939) som formand. (Han bliver senere forstander for Danmarks Lærerhøjskole). I komiteen sad blandt andre teologisk professor og folketingsmand (C), J. Oscar Andersen og øjenlæge Estrid Hein (Piet Heins mor).
1919
I slutningen af februar 1919 får Forretningsudvalget og komiteen i københavnske aviser offentliggjort et særlig opråb om støtte til tanken om oprettelse af tilflugtssted for midlertidigt hjemløse børn og syge mødres børn, et sted, der kan tage sig af børnene, indtil forholdene har rettet sig.
Opråbet er naturligvis underskrevet af komiteens medlemmer, men derudover af 40 fremtrædende personer, blandt andre statsminister (R) C. Th. Zahles og kommende statsministre Niels Neergaard (V) og Th. Stauning (S). Det er bemærkelsesværdigt, at disse og andre politikere overlader løsningen af et så alvorligt socialt problem til private aktører – eller var de blot fremsynede ?