Disse snævre begrænsninger er gennem årene blevet lempet, så overenskomstparten nu som udgangspunkt tillader overførelse til næste regn-skabsår af mer- og mindreforbrug.
Optagelse af børn i institutionerne besluttes før 1976 af vore ledere og forstandere, men Bistandsloven med-fører, at det nu er overenskomstparten, der visiterer børnene eller i hvert fald godkender optagelsen.
Barnets Hus har derfor ikke længere mulighed for direkte at efterleve idegrundlaget for sin opståen om at tildele børn med et midlertidigt pasningsbehov en plads på børnehjemmene.
Med overtagelse pr. 1. januar 1979 køber Barnets Hus ”Børnehjemmet Margarethagården” i Hornbæk af foreningen Gentofte Børnevenner, fordi Frederiksborg amt ikke vil godkende den hidtidige fortrinsret for Gentofteborgere til hjemmet. Det bliver derfor Barnets Hus, der indgår overenskomst med amtet efter de nye regler.
Amtet anlægger imidlertid meget snart det overord-nede synspunkt, at problemer med børn skal søges løst gennem forebyggelse, og hvis indgreb er nød-vendige, da gennem indsats i lokalmiljøet og ikke ved at anbringe barnet på en fjerntliggende institution. Barnets Hus er principielt enig heri, og amtet opsiger overenskomsten med udgangen af 1989.
Barnets Hus bevarer dog ejendommen, der blev og stadigvæk er udlejet til Helsingør kommunes lokale arbejde med unge.
1980 og frem til vore dage
Børnehjemmet Munkerup ændrer fra midten af 80`erne sit tilbud, så det fra 1988 foruden børnehjemspladser også indeholder en afdeling for modtagelse og be-handling af omsorgssvigtede piger i alderen 12–18 år.
Frederiksborg amt opsiger i 1991 overenskomsten med hjemmet Sletten, da man finder belægningen for lille, og ikke længere ønsker børnehjemspladser. Ved nedlæggelsen er der 16 pladser mod oprindeligt 20.
Ejendommen Sletten bliver afhændet, men for Munkerups vedkommende aftaler Amtet og Barnets Hus at ændre børnehjemsafdelingen til en afdeling for behandlingstrængende små og spæde børn på linie med hjemmene i Bagsværd og Glostrup.
Senere er Munkerup blevet udvidet med en Familie-afdeling, og efter store om- og udbygninger i bl.a. 1997 og 2003–04 har observations- og behandlings-hjemmet nu plads til 15 børn fra 0-6 år, til 10 piger fra 12-18 år og til 5 familier med småbørn.
For at støtte vore institutioner og børnene opfører Barnets Hus i 1987 et Feriehus i Munkerup på grund-stykke i første række ud mod Kattegat. Det store ferie-hus er bygget så vedligeholdelsesfrit som muligt, og denne fornuftige beslutning har medført, at bygningen den dag i dag fremtræder yderst velholdt. Gennem årene har tusindvis af børn været på besøg i Ferie-huset sammen med deres voksne, og det er fortsat til rådighed for vore institutioner mod et mindre vederlag.
Fra september 1999 starter Barnets Hus i samarbejde med Københavns kommune oprettelse af puljeinsti-tutionen "Barnets Hus - Amerikavej" med plads til 100 vuggestuebørn fordelt på afdelingerne Øst og Vest.
Kommunen lejer sig ind på 3. salen og på tagetagen af ejendom på Amerikavej 15. Efter stort forarbejde og total indretning åbnes vuggestuen den 1. juli 2001 efter indgåelse af de nødvendige kontrakter, og den 6. september samme år indvies puljeinstitutionen, der efter de første leveår nu er indkørt og fungerer efter hensigten.
Barnets Hus driver 5 institutioner – læs mere om dem på forsiden.
Fortsat historik bag ”Barnets Hus”:
1960 – 1970 ff.
I dette årti er Barnets Hus inde i en kraftig ekspan-sion og i 1970 driver organisationen yderligere 4 børneinstitutioner. Medvirkende til denne positive udvikling er bl.a. Dansk Mødrehjælp, der i 50´erne rejser alvorlig kritik mod spædbørnehjemmenes manglende muligheder for at medvirke til mødre-hjælpens arbejde med bortadoption af spædbørn. Desuden savner Mødrehjælpen en kvalificeret observation af børnene under deres ophold på hjemmene.
Direktoratet for Børne- og Ungdomsforsorg med ansvar for området tager kritikken ad notam, og dir. Holger Horsten kontakter Barnets Hus med henblik på et samarbejde for at tilvejebringe den efter-spurgte observation foretaget af kvalificeret personale med efterfølgende behandling af bl.a. tidligt psykisk skadede børn. Dette samarbejde mellem Holger Horsten og Barnets Hus bliver meget positivt og langvarigt med naturligt ophør i slutningen af 70`erne, da Bistandsloven fra 1976 bl.a. medfører, at spædbørnehjemmene overflyttes til amtsregi.
Barnets Hus overtager i 1960 ”Bagsværd Spæd-børnehjem”, og med støtte fra staten bliver ejen-dommen om- og tilbygget samt indrettet til løsning af de nye opgaver med virkning fra 1961. Antallet af pladser er på 30, mod nu 22 i 2005, men formålet med børnenes ophold er uforandret.
1965 indtager Barnets Hus for første gang dagin-stitutionsområdet. På udstykning fra optagelses-hjemmet i Rødovre nyopføres en stor børnehave: "Børnehaven Barnets Hus" med 56 pladser, der tages i brug ved åbningen den 2. februar. På dagen
fejrede børnehaven i 2005 sit 40 års jubilæum, og pladsantallet er nu efter aftale med Rødovre kommune steget til 60.
I 1966 opfører Barnets Hus med støtte fra staten et nyt observations- og behandlingshjem i Glostrup med plads til 26 børn og spædbørn. Hjemmet har siden oprettelsen gennemgået flere bygnings-forandringer, og der er nu 20 pladser fordelt på 2 afdelinger samt en familieplejeafdeling.
Samme år overtager Barnets Hus ”Sletten spædbørnehjem” ved Humlebæk. Hjemmet reno-veres og videreføres som spædbørnehjem, dog uden observations- og behandlingsstatus som hjemmene i Bagsværd og Glostrup. Læs under 1991 om hjemmets videre skæbne.
1970 ff.
I 1971 - 72 bliver Munkerup kraftigt udbygget med ny afdeling forbundet med en overdækket korridor til den eksisterende bygning. Nybygningen giver plads til 10 børn, hvoraf mange som en nyskabelse får eneværelser, og en forstanderbolig. Selv om den gamle bygning rummede 14 børn, opgives på samme tid flere værelser på loftet som ubrugelige!
Året efter i 1973 nedlægges organisationens første institution, børnehjemmet i Rødovre, da tilsyns-myndighederne fandt det utidssvarende. Hjemmet flyttes til en af statens ejendomme i Holte, men selv om forholdene er ganske gode, har hjemmet svært ved at overleve flytningen, måske forstærket af et samtidigt forstanderskifte. Hjemmet lukkes i 1977.
Den 1. april 1976 træder Bistandsloven i kraft og medfører gennemgribende ændringer på økono-miske og administrative områder for både Barnets Hus og dens institutioner.
Som noget nyt skal institutioner indgå overens-komster om driften med amter eller kommunerne. Fordelen ved driftsoverenskomsterne er fuld udgiftsdækning inden for et godkendt budget, mens ulempen er, at institutionernes ”bevægelsesfrihed” stærkt indskrænkes, da man i starten skal overholde de enkelte konti eller mindre fællespuljer af konti.
1960 – 1970 ff.
I dette årti er Barnets Hus inde i en kraftig ekspan-sion og i 1970 driver organisationen yderligere 4 børneinstitutioner. Medvirkende til denne positive udvikling er bl.a. Dansk Mødrehjælp, der i 50´erne rejser alvorlig kritik mod spædbørnehjemmenes manglende muligheder for at medvirke til mødre-hjælpens arbejde med bortadoption af spædbørn. Desuden savner Mødrehjælpen en kvalificeret observation af børnene under deres ophold på hjemmene.
Direktoratet for Børne- og Ungdomsforsorg med ansvar for området tager kritikken ad notam, og dir. Holger Horsten kontakter Barnets Hus med henblik på et samarbejde for at tilvejebringe den efter-spurgte observation foretaget af kvalificeret personale med efterfølgende behandling af bl.a. tidligt psykisk skadede børn. Dette samarbejde mellem Holger Horsten og Barnets Hus bliver meget positivt og langvarigt med naturligt ophør i slutningen af 70`erne, da Bistandsloven fra 1976 bl.a. medfører, at spædbørnehjemmene overflyttes til amtsregi.
Barnets Hus overtager i 1960 ”Bagsværd Spæd-børnehjem”, og med støtte fra staten bliver ejen-dommen om- og tilbygget samt indrettet til løsning af de nye opgaver med virkning fra 1961. Antallet af pladser er på 30, mod nu 22 i 2005, men formålet med børnenes ophold er uforandret.
1965 indtager Barnets Hus for første gang dagin-stitutionsområdet. På udstykning fra optagelses-hjemmet i Rødovre nyopføres en stor børnehave: "Børnehaven Barnets Hus" med 56 pladser, der tages i brug ved åbningen den 2. februar. På dagen
fejrede børnehaven i 2005 sit 40 års jubilæum, og pladsantallet er nu efter aftale med Rødovre kommune steget til 60.
I 1966 opfører Barnets Hus med støtte fra staten et nyt observations- og behandlingshjem i Glostrup med plads til 26 børn og spædbørn. Hjemmet har siden oprettelsen gennemgået flere bygnings-forandringer, og der er nu 20 pladser fordelt på 2 afdelinger samt en familieplejeafdeling.
Samme år overtager Barnets Hus ”Sletten spædbørnehjem” ved Humlebæk. Hjemmet reno-veres og videreføres som spædbørnehjem, dog uden observations- og behandlingsstatus som hjemmene i Bagsværd og Glostrup. Læs under 1991 om hjemmets videre skæbne.
1970 ff.
I 1971 - 72 bliver Munkerup kraftigt udbygget med ny afdeling forbundet med en overdækket korridor til den eksisterende bygning. Nybygningen giver plads til 10 børn, hvoraf mange som en nyskabelse får eneværelser, og en forstanderbolig. Selv om den gamle bygning rummede 14 børn, opgives på samme tid flere værelser på loftet som ubrugelige!
Året efter i 1973 nedlægges organisationens første institution, børnehjemmet i Rødovre, da tilsyns-myndighederne fandt det utidssvarende. Hjemmet flyttes til en af statens ejendomme i Holte, men selv om forholdene er ganske gode, har hjemmet svært ved at overleve flytningen, måske forstærket af et samtidigt forstanderskifte. Hjemmet lukkes i 1977.
Den 1. april 1976 træder Bistandsloven i kraft og medfører gennemgribende ændringer på økono-miske og administrative områder for både Barnets Hus og dens institutioner.
Som noget nyt skal institutioner indgå overens-komster om driften med amter eller kommunerne. Fordelen ved driftsoverenskomsterne er fuld udgiftsdækning inden for et godkendt budget, mens ulempen er, at institutionernes ”bevægelsesfrihed” stærkt indskrænkes, da man i starten skal overholde de enkelte konti eller mindre fællespuljer af konti.